Hvorfor rollen findes
Vi har flere kunder, flere regulatoriske krav og en GRC-platform, der bruges i praksis. Vi mangler en erfaren profil, som både kan levere til kunderne og løfte et lille, voksende konsulentteam i hverdagen.
Dit fokus (ca. 50/50)
Kundeleverancer
Aktiv rådgivning af kunder inden for ISO 27001, NIS2, risikovurderinger, interne kontroller og compliance. Rollen rummer en stærk kommerciel dimension: at spotte og realisere muligheder hos eksisterende kunder - ingen cold calling eller opsøgende salg, men at sikre vi fanger potentialet, når vi allerede er inde.
Ledelse & udvikling
Daglig faglig sparring og prioritering for teamet (pt. 2 konsulenter), struktur på metoder og skabeloner, og videreudvikling af vores rådgivningsydelser via GRC-platformen. Rollen starter hands-on, men med et klart perspektiv mod mere dedikeret ledelse i takt med at teamet vokser.
Dine opgaver i praksis
- Rådgivning og projektledelse på kundeopgaver
- Opbygge og udvikle konsulentteamet, inkl. fremtidig rekruttering
- Kvalitetssikre leverancer og finpudse metoder
- Fange og udvikle kommercielle muligheder hos eksisterende kunder
- Samarbejde med salg/kundesucces om at udvide relationer
- Onboarding og udvikling af nye kunder på platformen
Det vi leder efter
- 4-5+ års erfaring med GRC, compliance eller informationssikkerhed
- Solid erfaring med ISO 27001 og risikostyring
- Ledelseserfaring, formel eller uformel, og lyst til at stå for daglig prioritering
- Forståelse for, og en vision omkring, de kommercielle aspekter i rådgivning
- Du trives i et miljø, hvor man både bygger og leverer, samme dag
Plus, ikke krav: erfaring med NIS2-gap/implementering, ISAE/leverandørrisiko, audit, dansk og engelsk.
Hvad du kan forvente
- Reelt ansvar fra dag ét, og indflydelse på hvordan vi arbejder
- Tæt samarbejde med ledelsen, korte beslutningsveje
- Et miljø hvor "godt nok til at virke" slår "perfekt på slide"
- Hybrid hverdag efter opstart i Søborg
Spøgsmål?
Skriv direkte til Casper Høgh på Casper@cyber-hub.dk eller ring +45 50 50 25 70. Du kan også række ud på LinkedIn.