Kunne du tænke dig at være med til at monitorere og udvikle sikkerheden for IT-infrastrukturen i Skatteministeriets koncern, så vores systemer altid ligger på et sikkert niveau i samarbejde med forretningen? Er du serviceminded, grundig og struktureret? Og er du sidst, men ikke mindst, dygtig til formidling, både skriftligt og mundtligt? Så er du måske vores nye kollega i kontoret Operationel IT Sikkerhed og Beredskab.
Vi søger en erfaren IT-Sikkerhedsspecialist til at indgå i vores Security Operations Center (SOC) og som også kan håndtere andre opgaver, som ligger i SOC’en, som f.eks. koordinering og rapportering på sikkerhedspatching i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) under Skatteministeriet.
Bliv en del af en stor sikkerhedsorganisation med høj faglighed og stort engagement
Vores vigtigste opgave er at beskytte dine, mine og Skatteministeriets data. Det foregår vha. monitorering af sikkerheden i vores SOC, men også ved at udføre forebyggende arbejde ved at minimerer mulighederne for, at IT-infrastruktur og systemer kan blive kompromitteret på grund af manglende patching. En opgave der sker i samarbejde med vores risikoejere.
Du kan altså se frem til at blive en del af en spændende og innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at være bedre, end vi var i går. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af sikre løsninger, der kan modstå morgendagens trusler.
Du blive ansat i kontoret for Operationel IT-sikkerhed og Beredskab i UFST, som ledes af en kontorchef og en souschef samt fire teamledere. Vi er 25 engagerede kolleger med høj faglighed fordelt på fire forskellige team, hvor du vil indgå i vores Sikkerhedsovervågningsteam, som primært består af it-sikkerhedseksperter. Teamets arbejdsopgaver omfatter en SOC, som monitorerer og håndterer sikkerhedsalarmer fra IT-infrastruktur og systemer, analyser svigsager, udfører rådgivning og koordinering af sikkerhedsfremmende tiltag som f.eks. patchkoordinering for hele styrelsen.
Desuden er der et tæt samarbejde med de andre teams i vores kontor, der består af SecOps, som sikkerhedstester vores systemer, DCIS, som bl.a. håndterer sikkerhedshændelser og beredskabsøvelser, samt et team, som styrer projekter og programmer inden for sikkerhed på tværs af UFST.
Kontoret Operationel IT-sikkerhed og Beredskabs overordnede ansvar er operationel it-sikkerhed. Kontoret er en del af den centrale sikkerhedsfunktion i skatteministeriet med omkring 120 kolleger, som foruden operationel sikkerhed også bl.a. arbejder med GDPR, compliance, adgangsstyring og risikovurderinger.
Dine opgaver bliver at bidrage til
- Løbende sikkerhedsovervågning af systemer, applikationer, infrastruktur og adfærd hos brugerne for at finde indikationer på potentielle trusler eller brud på sikkerheden.
- Analyse af alle indikatorer på potentielle cybertrusler, for at prioriterer og håndterer disse.
- Varetage vedligeholdelse og udvikling omkring automatisering (SOAR) af monitoreringen af alle de sikkerhedsalarmer og -hændelser, som modtages hver dag.
- Være med til at udvikle SOC’en, så den altid overvåger alt i UFST i samarbejde med systemejere og andre IT-Driftskontorer. Dette omhandler også nye værktøjer og metoder.
- Deltage i Purpleteamøvelser for at gøre vores Cyberforsvar helt skarpt.
- Have ansvar for andre opgaver i SOC’en som f.eks. at være Patchkoordinator, ejer af vores NDR-værktøj eller have ansvar for at vi også overvåger vores fagsystemer på den helt rigtige måde i forhold til det aktuelle trusselsbillede.
- Indgå i vagtordningen for vores SOC, som er døgnbemandet.
Om dig
Som person er du fleksibel, har et stort og selvstændigt drive, et godt humør og en positiv indstilling, også når det går stærkt. Du er løsningsorienteret og sætter pris på åbenhed og en konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. Du arbejder ansvarsbevidst og struktureret med sans for planlægning, koordinering og opfølgning samtidig med, at du kan bevare overblikket selv i pressede situationer.
Derudover har du følgende kvalifikationer:
- Du har erfaring med at arbejde i en SOC.
- Du har meget stor interesse for Cybersikkerhed, især inden for forsvarsdelen.
- Du har erfaring med IT-infrastruktur, især inden for Operativsystemer, Cloud og Netværk.
- Du har viden om de Cybertrusler og angrebsteknikker, som findes og gerne kunne klassificere disse i MITRE ATT&CK rammeværket.
- Du har erfaring med at fortolke og dykke ned i data fra andre sikkerheds- og sårbarhedsscanningsværktøjer og logs fra både fra IT-infrastruktur og Systemapplikationer.
- Du har gode sproglige kompetencer skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk – og kan formidle teknisk information.
- Du er en udpræget teamplayer med evne til at samarbejde på tværs af teams.
- Du er struktureret og tager nye udfordringer med gåpåmod og målet for øje.
- Du sætter en ære i at levere i faglig høj kvalitet
Stor fleksibilitet i hverdagen
Vi kan tilbyde gode arbejdsforhold med stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Da vi har fokus på udvikling i kontoret, vil du kunne få uddannelse til styrkelse af dine kompetencer og du vil få et bagland af it-sikkerhedseksperter, du vil kunne sparre med løbende.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 8. juni 2025.
Spørgsmål besvares gerne af fg. Kontorchef Mette Kirstine Baden på tlf.nr: 72 37 93 99 eller Teamleder Torben Møller Riis på tlf.nr: 72 37 33 15. Samtaler afholdes løbende og der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Inden ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du vil blive ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuthsvej 4, 2000 Frederiksberg.
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.
Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist
08-06-2025