Vil du være med til at beskytte vores medlemmers data og løfte informationssikkerheden i en finansiel virksomhed i udvikling?
Har du lyst til at arbejde i et stærkt fagligt miljø med høj grad af tillid, passion og professionalisme?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i GF Forsikring.
Vi søger en ny kollega til afdelingen for informationssikkerhed. Sammen med et dedikeret team og i tæt samarbejde med resten af organisationen bliver du en central spiller i arbejdet med at sikre og videreudvikle vores sikkerhedsniveau.
Du bliver en vigtig rådgiver og bidragsyder i en virksomhed, hvor informationssikkerhed tages alvorligt – og hvor samarbejde og kultur går hånd i hånd med høj faglighed.
Du refererer til chefen for Informationssikkerhed og får en nøglerolle i at styrke modenheden og bevidstheden omkring informationssikkerhed i hele GF Forsikring.
Dine arbejdsområder
- Udvikle og vedligeholde politikker og andre styrende dokumenter baseret på anerkendte standarder
- Løbende bidrage til at sikre overholdelse af sikkerhedsrelateret regulering
- Awareness træning og rådgivning af organisationen i informationssikkerhed herunder uddanne og øge bevidstheden om informationssikkerhed i hele organisationen
- Rådgive om informationssikkerhed på tværs af organisationen, f.eks. i forbindelse med indkøb og udvikling af ny teknologi, samt rapportering til ledelsen
For at få succes i jobbet er det en fordel, at du har:
- Flere års relevant erhvervserfaring inden for informationssikkerhed, gerne fra en finansiel virksomhed
- Erfaring med informationssikkerhedstandarder som f.eks. ISO 27001, CIS, NIST CSF.
- Gode kommunikations- og præsentationsevner og herunder ekspertise i at målrette kommunikation til både ledelse og medarbejdere
- Erfaring med risikostyring
- Kendskab til DORA forordningen
- Erfaring fra ansættelse i den finansielle sektor
- Relevante certificeringer, fx CISM, CISSP eller lignende
Blive en del af en særlig kultur med tillid, passion og professionalisme som fundament
I GF Forsikring taler vi om en særlig kultur eller ”GF-ånden”, som er det, der gør GF Forsikring til en helt særlig arbejdsplads. Vi lever ”overskud til hinanden” og hos os bliver du altid mødt med et venligt smil, et godmorgen på trappen og stor imødekommenhed.
GF Forsikring er i bevægelse – og det er afdelingen for informationssikkerhed også. Målet er at videreudvikle området for informationssikkerhed, således vi bliver endnu mere professionelle. Netop professionalisme, passion og tillid er de 3 grundværdier, som GF Forsikring bygger på, og som vi efterlever hver dag i teamet. Vi har et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og teamånd prioriteres.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og har fokus på balancen mellem arbejde og privatliv. Du vil få adgang til særlige medarbejdergoder, herunder forsikringer med rabat, lækker kantineordning, massageordning og forskellige aktivitetsklubber.
Vi tilbyder dig desuden et grundigt introforløb, hvor vi giver dig et bredt indblik i GF Forsikring, dine kollegaer og vores virksomhedskultur.
Din faste arbejdsplads er på GF kontoret i Odense. Der er mulighed for hjemmearbejde, hvor vi tilbyder en fleksibel kontorpakke.
Vi har brug for dig hurtigst muligt.
Vil du være en del af det særlige fællesskab, som vi har i GF, så send din ansøgning og CV på linket ovenfor. Vi indkalder løbende til samtaler.