Vil du være med til at sikre sikkerheden i Danmarks kritiske infrastruktur? Som netværkssikkerhedsarkitekt hos Energinet er du med til at beskytte samfundets energiforsyning – og du får samtidig mulighed for at bidrage til et nyt teams udvikling og samarbejdsformer.
Bliv en del af et nyt team med høje målsætninger
Du bliver en del af teamet Network Infrastructure i afdelingen Infrastructure & Platforms på kontoret i Fredericia. Teamet er etableret for et år siden og arbejder tæt sammen om at understøtte en stabil, sikker og skalerbar IT-platform, som hele organisationen er afhængig af.
Vi er i gang med at forme vores rolle og definere klare snitflader til forretningen. Det betyder, at du kan være med til at forme både retning og samarbejde. Du bliver en af et homogent og uformelt team, hvor vi sammen løfter opgaverne, deler viden og udfordrer hinanden og forretningen – altid med respekt og nysgerrighed.
Du arbejder med design og implementering af sikker netværksinfrastruktur
Som netværkssikkerhedsarkitektbidrager du til at sikre, at Energinets netværksinfrastruktur lever op til de nye krav i Lov om styrket beredskab i energisektoren og NIS2-direktivet. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Teknisk ansvar for implementering af centrale NIS2-foranstaltninger
- Evaluering og valg af teknologier og løsninger inden for netværkssikkerhed
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af sikkerhedsstandarder og procedurer i samarbejde med IT-sikkerhedsorganisationen
- Rådgivning om sikkerhedsaspekter i forbindelse med nye netværksløsninger og infrastrukturprojekter.
"Vi har noget på hjerte – og det kan du være med til at forme"
"Vi er et nyt team med noget på hjertet, og det giver dig en unik chance for at være med til at forme både retning og samarbejde. Vi gør i høj grad brug af hinandens færdigheder for at løse opgaven bedst muligt. Jeg lægger vægt på åbenhed, tillid og faglig nysgerrighed – og at vi har det godt sammen undervejs."
– Kern Thyrrestrup Ueno, Agile People Leader.
Du skaber værdi og sætter retning
Efter 6-12 måneder har du:
- Været en motiverende faktor i implementeringen af centrale NIS2-tiltag og sikret fremdrift i compliance-arbejdet
- Designet og dokumenteret robuste netværks- og sikkerhedsløsninger i tæt samarbejde med teamet og IT-sikkerhedsorganisationen
- Etableret dig som en vigtig samarbejdspartner for både kolleger og virksomheden
- Bidraget til teamets faglige udvikling og kvaliteten i vores leverancer.
Du har styr på netværk og blik for sikkerhed
Du har solid erfaring med netværkssikkerhed, kendskab til netværksprotokoller og arkitektur samt forståelse for relevante standarder som NIS2 og ISO27001/27002. Du har også erfaring med firewall-teknologier.
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med automatisering og Infrastructure-as-Code (fx Ansible, Terraform, NetSecOps)
- Indsigt i OT/ICS-netværk
- Kendskab til Zero Trust-arkitektur og mikrosegmentering.
Måske kommer du fra en stilling som Netværkstekniker eller Firewall specialist og ser arkitektrollen som dit næste naturlige skridt i karrieren. Du skal dog ikke tøve med at søge jobbet, hvis du ikke kan tikke samtlige af ovenstående punkter af, for det vigtigste er, at d u har lyst til at være en del af et team, hvor vi skaber løsninger, der gør en reel forskel .
Som person er du struktureret og analytisk, men også handlingsorienteret. Du tager ansvar og træffer beslutninger, når det er nødvendigt – og du trives med at samarbejde og sparre med både kolleger og forretning.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 11. juni 2025. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen den 18. juni, hvor vi holder 1. samtale online, og den 25. juni, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Kern Thyrrestrup Ueno på +45 2157 4412.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.