Vi søger en Systemkonsulent
Vil du være en del af et mindre teknisk team med ambitioner og fokus på faglighed.
Consensus it er et veldrevet og ambitiøst konsulenthus specialiseret i at levere rådgivning og konsulentydelser indenfor Microsoft Cloud, infrastruktur og avanceret Cybersikkerhed fra markedsledende producenter som Check Point, Fortinet og Juniper.
Vi arbejder primært med mellemstore virksomheder og tager gerne det fulde ansvar for sikker drift, platform og brugersupport, derfor bliver din hverdag sjældent rutinepræget og kedelig.
Om stillingen
Som Systemkonsulent vil du spille en central rolle i at løse driftsopgaver, design og implementering samt løbende optimering af it-infrastruktur for mellemstore virksomheder.
Du træder ind i teamet og kan bidrage teknisk ekspertise i både on-prem og cloud-miljøer, hvor du kombinerer dybdegående teknisk viden med strategisk indsigt, for at levere en stabil og hærdet platform til vores kunder.
Dine opgaver spænder fra komplekse analyser og teknisk design til hands-on implementering og rådgivning. Du vil ofte være det tekniske omdrejningspunkt i projekter, hvor du samarbejder tæt med kundernes it-afdelinger, beslutningstagere og eksterne leverandører for at sikre en robust og stabil infrastruktur.
Dine arbejdsopgaver kan eksempelvis være:
- Agere som den sikre tekniske kompetence i kundens driftsmiljøer.
- Gennemføre detaljerede analyser af komplekse it-miljøer eventuelt baseret på NIS2 standard samt facilitere workshops for at afdække krav og optimere eksisterende løsninger
- Rådgive og udfordre kunder i forbindelse med strategisk udvikling af deres it-infrastruktur og driftsmodeller
- Teknisk specialist på presales-møder, hvor du identificerer kundebehov og præsenterer løsningsforslag
- Gennemføre Reviews og evalueringer af eksisterende on-prem og cloud-strategier med fokus på sikkerhed, performance og skalerbarhed
- Udarbejde dokumentation og sikre en kvalitet i alle implementerede løsninger
Du vil arbejde på flere forskellige kunder, derfor er en fleksibel tilgang til arbejde og opgaver en fordel. Vores kunder er hovedsaligt beliggende i Storkøbenhavn og Sjælland.
Dine erfaringer
- Har erfaring med design og implementering af Microsoft infrastrukturløsninger
- Besidder teknisk viden inden for områder som Windows server, Intune, sikkerhed, cloud-teknologier, gerne viden om netværk og Storage.
- Er vant til at arbejde med komplekse problemstillinger og kan forstå og løse tekniske udfordringer.
- Arbejder struktureret, roligt og selvstændigt med fokus på kvalitet.
- Gerne med certificeringer fra eksempelvis Microsoft