Er du passioneret omkring servere og netværksadministration, og har du erfaring med backup-rutiner og generel IT-sikkerhed?
Så kan du være den nye kollega, vi søger hos Hillerød Forsyning.
Om stillingen
Som IT/OT Server- og Netværksadministrator vil du få ansvaret for at administrere vores servermiljøer og deltage i opgraderingsprojekter.
Rollen indebærer et bredt ansvarsområde, hvor du skal bevare overblikket og bidrage til vedligeholdelsen og optimeringen af vores servere i produktionen for vand, spildevand og varme.
En vigtig del af jobbet er at arbejde tæt sammen med vores samarbejdspartnere inden for tekniske løsninger.
- Du vil komme til at arbejde på forskellige lokationer og samarbejde med eksterne partnere (som fx tekniske serviceleverandører) og sparre med vores interne OT- og IT- specialister.
- Serverkompetencer vil være din førsteprioritet, men erfaring med netværksadministration er meget ønskværdig.
- Deltagelse i projekter på kraftvarmeværker og vandværker samt implementering af nye løsninger vil være en del af dit ansvarsområde.
- På spildevandsområdet vil du bl.a. arbejde med opgraderinger af servermiljøet, herunder indkøb af nyt hardware og implementering af virtuelle servere.
- En vigtig del af jobbet er desuden at bidrage til mere ensartede og standardiserede IT-løsninger i virksomheden hvor dokumentation og koordinering af krav og ændringer også indgår i rollen.
Om dig
- Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse eller tilsvarende erfaring inden for serveradministration og netværk.
- Du har solid erfaring med Microsoft-teknologier, VMware eller Hyper-V samt dybdegående viden om serverstrukturer, IT-sikkerhed og backup-rutiner.
- Erfaring med netværksprotokoller og netværkssikkerhed vil være en fordel, og kendskab til Cisco’s switche er et plus.
- Du arbejder struktureret og er god til at opbygge relationer og samarbejde, både internt og eksternt.
- Du trives med at tage initiativ og har fokus på, hvad der er bedst for virksomheden.
Vi tilbyder
- En spændende stilling med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling.
- Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage i et omfang, der matcher afdelingens behov og opgaver.
- En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård med udsigt til skønne grønne arealer fra både arbejdspladsen og kantinen.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og tværfaglige kolleger.
- En aktiv personaleforening, frokostordning, løbeklub, massageordning samt sundhedsforsikring.
Ansøgning og tiltrædelse:
Vi samarbejder med Avenida Powered By Right People Group på denne stilling, og hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt vores rekrutteringspartner Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@rightpeoplegroup.com eller ansøg online med det samme på Avenida.dk.
Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Hillerød Forsyning
Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv både i dag og i fremtiden ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.
Vi er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere.
Læs mere om Hillerød Forsyning på www.hillerodforsyning.dk