Vil du arbejde i snitfladen mellem teknologi og politik? Har du erfaring med interessevaretagelse, og er du ekspert inden for cybersikkerhed?
Vi mangler en erfaren konsulent til at stå i spidsen for vores politiske arbejde på cybersikkerhedsområdet.
Vores verden er under grundlæggende forandring, og alt fra offentlig sektor, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, privatliv og sociale sfærer påvirkes i de her år intenst af den hastige teknologiudvikling, såvel som de geopolitiske forandringer. Det stiller nye krav, ikke mindst på cybersikkerhedsområdet.
Som Danmarks største interesseorganisation er det vores opgave at varetage vores 20.000 medlemmers interesse ift. ny regulering, strategiske tiltag samt at indgå i den vigtige samfundsdebat om, hvordan vi sikrer vores samfund i en stadig mere kompleks verden. Det gælder ikke mindst ift. at drive projekter, der bidrager til større cybersikkerhed blandt danske virksomheder.
Om jobbet
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at DI er en relevant, tydelig og aktiv aktør på cybersikkerhedsområdet.
Du skal arbejde med public affairs og interessevaretagelse for derigennem at påvirke de politiske rammevilkår, der har betydning for danske virksomheder, gennem dialog og møder med politikere, myndigheder, eksperter og naturligvis medlemmerne.
Centrale elementer i jobbet er at forstå og formidle virksomhedernes udfordringer og behov på området - og omsætte vores positioner til relevante politiske løsningsforslag og vedkommende kommunikation.
Dine opgaver vil tage mange former og bl.a. indeholde udarbejdelse af politiske udspil, positioner, høringssvar og analyser, men også at skabe synlighed omkring vores bidrag til debatten gennem PR, sociale medier, kommunikation, kampagnearbejde osv., så vores indsats kan føre til politiske forandringer og styrket cybersikkerhed i Danmark. Men lige så vigtigt er det, at du motiveres af tæt samarbejde med vores medlemmer om aktiviteter, der kan bidrage til de danske virksomheders cybersikkerhed bredt set.
Du vil opleve stor selvstændighed og ansvar i dine opgaver samtidig med, at du vil samarbejde tæt med ledelsen, dine kolleger i DI Digital og vores eksterne samarbejdspartnere. Vi har omfattende samarbejdsrelationer med andre afdelinger i DI samt eksterne interessenter, herunder politikere, myndigheder, interesseorganisationer og universiteter.
Om dig
- Du har en relevant uddannelse og erfaring med politikudvikling og/eller politisk interessevaretagelse
- Du har minimum 5 års erfaring fra en virksomhed eller fra en politisk organisation, herunder interesseorganisation, myndighed eller centraladministrationen
- Du har interesse for og viden om ny cybersikkerhed
- Du kan lide at påvirke den politiske beslutningsproces, formulere politiske forslag og arbejde opsøgende med eksterne relationer
- Du har stærke kommunikative evner i både skrift og tale
- Du er god til at skabe relationer omkring dig, og du bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde
- Har du viden om digitalisering og teknologi bredere set er det en fordel
Trives du i et team med en uformel omgangstone, hvor dialog, faglig sparring og samarbejde er kendetegn, passer du til os.
Om os
DI’s digitaliseringspolitiske afdeling er ansvarlig for DI's arbejde på det digitale område på vegne af vores 20.000 medlemmer. Vi er et team på 17 kompetente og engagerede kolleger, der udgør DI’s digitaliseringspolitiske enhed og branchefællesskabet DI Digital. Vi har det faglige og eksekverende ansvar for politisk arbejde vedrørende teknologi og digitalisering på tværs af DI. Og vi arbejder tæt sammen med og for den digitale branche. Vi står sammen og arbejder sammen – fagligt og socialt.
Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte fungerende branchedirektør i DI Digital og digitaliseringspolitisk chef Andreas Espersen på 5162 0269 eller mail eller teamleder Bo Wiberg på 5213 2382 eller mail . Du sender din motiverede ansøgning, CV m.m. via ansøgningsknappen senest 6. oktober 2024.
Vi forventer at gennemføre samtaler snarest efter ansøgningsfristen med henblik på ansættelse hurtigst muligt.
Region:
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
06-10-2024