Bliv en nøglespiller i beskyttelsen af national kritisk infrastruktur
TDC NET arbejder strategisk med resiliens og løbende forbedringer af beskyttelsen af kritisk infrastruktur.
Det gør vi navnlig fordi samfundet og vores samfundsvigtige kunder er dybt afhængig af pålidelig og sikker kommunikation.
Vi stiller ambitiøse mål for vores forretnings- og sikkerhedsmæssige transformation, og har derfor brug for flere dygtige kolleger der kan eksekvere projekter og bistå i den daglige drift af sikkerhedsområdet.
Om jobbet
Du Vil Blive En Del Af Teamet Security Transformations & External Contact. Her Arbejder Du Med Yderligere To Kolleger Om At Drive Vores Overordnede Sikkerhedsprogram Og Derudover En Række Projekter Og Strategiske Initiativer. I Er Også Knudepunkt For Tilsyn Og Den Løbende Dialog Med CFCS Og Andre Myndigheder. Du Vil Samarbejde Tæt Med Resten Af TDC NET Security, Med Vores CISO Og Store Dele Af Det Øvrige TDC NET.
Dine Nøgleopgaver Vil Være
- Bidrage til styring og generel programledelse af TDC NET's Security & Resilience program, herunder forberede statusmateriale, opfølgning og tilpasninger m.v.
- Projektleder på udvalgte projekter i Security, afhængig af din nuværende erfaring
- Koordinere og understøtte løbende myndighedskontakt og gennemførsel af eksterne tilsyn
TDC NET Security består af ca. 45 dygtige kollegaer og teamet Security Transformations & External Contact består af 3, inklusive dig. Der er et tæt samarbejde med CISO.
Kommunikationsformen er åben, uformel og imødekommende - vi kommer med mange forskellige baggrunde og fagligheder i TDC NET Security, og det giver en engageret og inspirerende samarbejdsform.
"Vi har brug for flere kræfter til at supplere et entusiastisk team. Derfor søger vi dig, der kan hjælpe os med at strukturere, realisere og koordinere både store sikkerhedsprogrammer, vores løbende dialog med CFCS og øvrige projekter i TDC NET Security", siger Karsten Brinkmann, CISO og leder af TDC NET Security.
Om dig
Som person er du struktureret og kan holde overblik over mange igangværende dialoger og projekter.
Du er god til at få tingene til at ske, både når det er dig selv der udfører opgaver og når du sørger for, at andre kommer i mål.
Jobbet kræver, at du er dygtig til at koordinere, kommunikere og samarbejde , da det indebærer en omfattende kontaktflade internt i virksomheden såvel som med eksterne samarbejdspartnere.
Derudover leder vi efter dig, der;
- Har projektledelseserfaring, gerne indenfor informationssikkerhed
- Har erfaring med anerkendte rammeværk for styring og ledelse af informationssikkerhed
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Kontakt Information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, virksomheden, eller hvordan det er at være en del af TDC NET, er du velkommen til at kontakte Kasper Carøe på kcar@tdcnet.dk
Arbejdssted
Teglholmsgade 1, København eller Sletvej 30, Aarhus
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 30. august 2024.
Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.
Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Fremtidens arbejdsliv er hos os
Vi arbejder målrettet med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores arbejdskultur er digitalt og fleksibel når det passer med opgaver og kollegaer.
Velkommen til din nye hybride arbejdsplads.
Udvikling gennem udfordringer - med ansvar fra første dag
Få hurtigt ansvar og vær med i den største transformation i vores branche nogensinde.
Bliv udfordret hos os.