Stillingsbeskrivelse
Vi søger en dygtig, selvstændig og energisk studerende til at hjælpe os i Legal & Compliance. Vi arbejder i Legal & Compliance med alle aspekter af den lovgivning, som SDC er underlagt som leverandør af it-ydelser til finansielle virksomheder, og vi fokuserer på værdiskabende rådgivning og løsninger for ledelsen, forretningen og SDC’s kunder.
Lidt om vores team:
Vi er i alt 10 medarbejdere i Legal & Compliance med forskellige baggrunde og specialer. Vores afdeling består af 2 teams, som arbejder med henholdsvis juridiske opgaver, risk/compliance- og kontrolopgaver. Vi arbejder tæt sammen om vidensdeling og implementering af de lovkrav, som SDC er underlagt, og den løbende forbedring af interne processer i SDC.
Vi arbejder særligt med den lovgivning, som SDC er underlagt som it-leverandør til finansielle virksomheder, herunder bl.a. de relevante bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, GDPR, DORA og AI-forordningen.
Dine arbejdsopgaver:
Som studentermedhjælper vil du få mulighed for at prøve kræfter med at løse opgaver af forskellig karakter for begge teams i Legal & Compliance.
Der vil være tale om en varieret portefølje af opgaver, som fx kan bestå af følgende:
- Bistand ved monitorering og implementering af ny lovning
- Opfølgning på nye guidelines og praksis indenfor relevante retsområder
- Vedligeholdelse og opdatering af vores templates, politikker og andre dokumenter
- Løbende opgaver i forhold til GDPR, herunder udarbejdelse og kvalitetssikring af dokumentation og oversigter
- Review og dokumentation i forbindelse med leverandøraftaler
- Indhentning og bearbejdning af dokumentation, fx i forbindelse med compliance-opgaver
Du vil få hjælp og guidance fra erfarne kolleger i teamet.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du er godt i gang med studiet som cand.jur, cand.merc.jur eller anden relevant udddannelse, og at du har interesse for at stifte bekendtskab med arbejdet i en intern legal- og compliancefunktion. Du har lyst til at arbejde i et spændende krydsfelt mellem lovgivning og compliance i en it-virksomhed, som er målrettet den finansielle sektor.
Derudover forventer vi, at du
- er nysgerrig, har gå-på-mod og lyst til at opsøge og fordybe dig i nye opgaver
- er struktureret og detaljeorienteret
- har interesse for it-ret og it-kontrakter, GDPR og/eller compliance-arbejde
- kan fungere i et team og levere opgaver til tiden
- kan arbejde målrettet og selvstændig med opgaver af forskellig karakter
Du skal trives med både at løse praktiske rutineopgaver og opgaver af mere kompleks karakter, hvor du skal bruge din juridiske baggrund.
Arbejdstiden vil være 10-15 timer om ugen, som aftales i forhold til dine studier. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder og for at arbejde ekstra i f.eks. sommerferien. Du kommer til at arbejde på vores kontor i Ballerup.
Vi sætter en ære i at være professionelle og proaktive, samtidig med, at vi holder os en uformel omgangstone og har det sjovt i hverdagen.
Alt det praktiske
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at give et ring til enten Eva Marie Dinesen (20406742) eller Team Lead Rasmus Broeng Jørgensen (51185780)
Udover dit CV, bedes du venligst fremsende en motiverede ansøgning samt karakterudskrift.
Vi vil rigtig gerne have dig med ombord hurtigst muligt efter sommerferien. Vi læser løbende ansøgninger og kalder til samtale.
Når du har søgt og spændt venter på at høre fra os, kan du bruge tiden på at lære meget mere om SDC her: https://www.sdc.dk/
Yderligere oplysninger
SDC is a full-service IT center that develops efficient banking solutions for millions of bank customers throughout the Nordic region. We were founded in 1963 when a number of small savings banks joined forces with the dream of economies of scale and digital bookkeeping. That dream still drives us. We call it "A great banking experience at a competitive price.”
In short, we offer small and medium-sized banks throughout the Nordic region efficient and user-friendly IT systems. This cross-Nordic collaboration makes us unique and enables us to work with economies of scale and share development costs.
We are more than 900 colleagues in offices in Ballerup, Warsaw, and Bergen.
Focusing on our internal values - "Winning Together", "Professional", and "Customer Oriented" - we work every day to meet the goals of the 2025 Strategy, "Execute Effective Banking".
You can find more information at www.sdc.dk
SDC er et full-service IT-center, der udvikler fremtidens effektive bank-løsninger til millioner af bankkunder i hele Norden. Vi blev grundlagt i 1963, da en række små sparekasser gik sammen med en drøm om stordriftsfordele og digital bogføring. Og den drøm driver os stadig. ”En god bankoplevelse til en konkurrencedygtig pris”, kalder vi det i dag.
Kort fortalt tilbyder vi mindre og mellemstore pengeinstitutter i hele Norden effektive og brugervenlige IT-systemer. Det tværnordiske samarbejde gør os helt unikke – og gør os i stand til at arbejde med stordriftsfordele og dele udviklingsomkostningerne.
Vi er mere end 900 kolleger på kontorer i Ballerup, Warszawa og Bergen. Med fokus på vores interne værdier, ”Winning Together”, ”Professional” og ”Customer Oriented” arbejder vi hver dag for at indfri målene i 2025 Strategien, ”Execute Effective Banking”.
Læs mere på www.sdc.dk