Stillingsbeskrivelse
Hvis du har lyst til at være en del af et positivt og dynamisk team, som dagligt hjælper de største danske virksomheder, så er Devoteam Cyber Trust noget for dig. Vores kunder efterspørger vores hjælp, og derfor har vi brug for dig til at kunne minimere sikkerhedstruslen og skabe reel forandring for vores kunder!🚀
I Devoteam mener vi, at sikkerhed ikke skal gøres til mere end det er. Sikkerhed er som alle andre domæner noget, som skal planlægges og koordineres, og hvor mennesker, teknologi og processer skal passe sammen. Derfor skal du være med på at tænke IT-sikkerhed bredere end tekniske kontroller, men også være med til at sætte rammen for hvordan vi nu og på sigt, løfter vores kunders sikkerhedsniveau.
Om rollen
- 🕞 Fuldtids stilling, permanent kontrakt
- 📍 København - on-site på vores lækre kontor ved Vesterport og ude hos vores kunder
- 🗨️ Dansk og engelsk
Bliv en nøglespiller i vores innovative Cyber Trust team
I din dagligdag vil du samarbejde med 20 dygtige konsulenter inden for cyber-og informationssikkerhed i Danmark. Inden for selve IAM teamet har vi både tekniske IAM specialister med dyb produktviden, men også konsulenter der udfører bredere strategisk IAM rådgivning.
I Devoteam har vi samlet set 800+ cyber- og informationssikkerheds-konsulenter fordelt på 17 lande hvor 98% af vores konsulenter er certificeret på området. Vores primære opgave er, at rådgive og implementere brugbare sikkerhedsløsninger, der fungerer i praksis og gør en forskel i dagligdagen for vores kunder.
Du kommer til at arbejde på store spændende projekter, med nogle af Danmarks mest ambitiøse private og offentlige virksomheder.
Din opgave bliver, at hjælpe kunderne med at:
- lytte og forstå behov og udfordringer i dagligdagen
- rådgive vores kunder i forhold til retning og indsats indenfor IAM
- implementere fremtidens løsninger indenfor IAM
- opretholde og vedligeholde IAM løsninger
- strømline håndteringen af identiteter og adgange
Hvis du samtidig har mod på og flair for lederskab er der mulighed for at få rollen som teamleder (faglig fyrtårn) inden for IAMområdet i Cyber Trust.
IAM ses ofte som en teknisk øvelse, og ikke en forretnings kritisk disciplin. Vi synes dog ikke de to komponenter kan skilles ad. Derfor bliver din faglige viden om cyber- og informationssikkerhed hos os også sat i en forretningsmæssig kontekst, hvor du evner at kunne sætte dig i kundens sted, mens du udfordrer, inspirerer og finder nye løsninger. Gennem tilhørende governance, processer, teknologi og services sikres effektivitet, compliance og større tryghed i den digitale virksomhed.
For at kunne lykkes i rollen, forventer vi at du:
- Har stærk viden og bred erfaring indenfor IAM og cyber-og informationssikkerhed, og kan sættes viden sammen på tværs af sikkerhedsdiscipliner
- Har solid kendskab og hands-on erfaring med praktisk erfaring fra implementering af IAM løsninger (f.eks. Omada, Azure AD, SailPoint, Okta, osv.)
- Har viden om IAM governance og -arkitektur, og kan tale ind i hvordan komponenter spiller sammen med de forskellige ansvarsområder, roller og styringsprocesser
- Har gode kommunikative og formidlings evner
- Kommer fra en stilling fra et konsulentvirksomhed, eller har tidligere erfaring fra konsulentbranchen
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Er nysgerrig, udadvendt og med passion for cyber og informationssikkerhed
Dine kolleger kan beskrive dig som positiv og bidragende til et godt arbejdsmiljø. Du besidder et stort drive, og er ikke bange for at udfordre status quo og agere beslutningstager. Derfor skal du også trives i et miljø, hvor frihed under ansvar forfølges.
Hvem er vi?
Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte.
Lokalt i Danmark er vi omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus. Vi arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor.
I Danmark er vi fordelt på seks forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder: Cloud (Google & Microsoft), N Platform (ServiceNow), Digital Impulse (Management Consulting), Cyber Trust, Data Driven og Avantgarde (AI, Blockchain, Metaverse). Vi laver mange projekter med kunder på tværs af vores forretningsenheder og leverer tværfunktionelle løsninger.
Derudover er vi strategiske partnere med AWS, Google Cloud, Microsoft, Salesforce og ServiceNow.
Ansøgningsproces
Er du interesseret i at være en del af teamet? Tryk på "Jeg er interesseret", og send os dit CV. Vi interviewer løbende og leder efter en, der kan starte hurtigst muligt, men venter på det rette match.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller Devoteam, er du meget velkommen til at kontakte: Jørgen Papadopoulos, Managing Partner, på telefon +45 2271 2846.