Er du klar til at blive en del af et engageret og udviklende GIS team med målrettet fokus på forretningsbehov? Vi søger en åben og ansvarlig medarbejder, som besidder et solidt GIS grundlag og gode kommunikationsevner til at træde ind i vores team. NRGi er et af Danmarks største energiselskaber, en del af Danmarks kritiske infrastruktur- og så accelererer vi den grønne omstilling.
Til en nyoprettet stilling søger vi en GIS Konsulent til vores GIS Operations team. I samarbejde med de øvrige i teamet, bliver du ansvarlig for opbygning, drift og videreudvikling af GIS platformen. GIS-applikationer og -platformen er et vigtigt fundament for at vi fortsat kan fokusere på udvikling af grønne løsninger.
Om jobbet
Dit primære arbejdsområde bliver GIS herunder integrationer med andre systemer og de forretningsprocesser der understøttes.I samarbejde med dine kollegaer i GIS-teamet og nærmeste leder varetager du en række opgaver, som understøtter forretningsområderne i NRGi.
- Du kommer bl.a. til at deltage i udbygningen- og den daglige drift af GIS-systemerne, samt systemer der integreres med
- Deltage i projekter f.eks. ifm. tilretning af funktionalitet på eksisterende løsninger eller ibrugtagning af løsninger på nye områder
- Support på GIS-løsninger og systemer, der relaterer sig hertil
- Medvirke ved udarbejdelse og ajourføring af dokumentation
- Sparre med forretningen omkring systemunderstøttelse ift. forretningsprocesser.
Faglige kvalifikationer
Vi søger en profil med flere års erfaring inden for den tekniske side af GIS-systemer, gerne fra forsyningsbranchen og gerne med kendskab til CIM, ESRI og VertiGIS. Du har praktisk erfaring med at udvikle løsninger fra koncept til drift og du er velformuleret på dansk, både skriftligt og mundtligt.
Personlige egenskaber
Du har en evne til hurtigt at forstå nye systemer og er konstant nysgerrig på deres mange muligheder. Du arbejder meget struktureret og har en stor interesse for at udforske systemernes fulde potentiale
Du er initiativrig, samarbejds- og løsningsorienteret og trives godt med en stor berøringsflade i organisationen, hvor du er i tæt samspil med mange kollegaer. Du sætter en ære i at skabe kvalitetsløsninger og følger altid op for at sikre, at opgaverne bliver løst og kommer i
mål. Du trives med en alsidig hverdag, hvor du også håndterer ad hoc-opgaver med professionel indstilling.
Du tilbydes
Vi tilbyder en afvekslende og alsidig stilling i en attraktiv virksomhed med gode kolleger. Du vil få en leder, der uddelegerer ansvar og giver plads til, at du selv løfter opgaverne. Vi har en god og uformel omgangstone og tilbyder god faglig sparring.
Du vil i stillingen få en bred berøringsflade med flere systemer, og vi sørger naturligvis for undervisning, så du er klædt godt på til opgaverne. Derudover tilbyder vi en attraktiv kantineordning, sundhedsforsikring og pensionsordning. Løn efter kvalifikationer.
Om os
Vi er meget stolte af det vi laver, og har høj jobtilfredshed blandt vores medarbejdere. Vi vægter samarbejde og arbejdsglæde højt, og har en uformel og imødekommende kultur, hvor der tages godt imod nye medarbejdere. Vi står derfor også klar til at tage godt imod dig. NRGi investerer i den grønne omstilling og har forpligtet sig til Science Based Targets initiativet (SBTi).
NRGi er del af Danmarks kritiske infrastruktur, og derfor står IT-sikkerhed naturligvis højt på dagsordenen. IT-afdelingen har i dag +80 ansatte, der bl.a. står for digital omstilling, drift, support, GDPR, sikkerhed og dataudvikling i NRGi-koncernen. Du vil referere til Head of GIS & App Operations- og bliver en del af et team på 6 kollegaer, der drifter koncernens kritiske GIS systemer.
Arbejdspladsens beliggenhed: Blumersgade 5B i Horsens.
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Søren Stjernholm Jensen, Head of GIS & App Operations på 24625279 / sosj@nrgi.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Hvordan kommer du videre?
Upload straks en motiveret ansøgning og CV via 'Søg her'-knappen. Indkomne ansøgninger vil løbende blive gennemgået, og annoncen vil blive slettet, når stillingen er besat.